Skolebibliotekarens betydning for elevers læseudvikling

.Som læsevejleder på en skole har jeg set, hvad der sker, når en 5. klasse kommer ind på et skolebibliotek, hvor der IKKE er en bibliotekar stede. Nogle elever søger reolerne med alt for svære bøger, som er for udskolingselever, fordi forsiderne ser spændende ud. Andre søger begynderlæsebøger, fordi de ikke gider at læse en”tyk bog”. Flere søger bare den næste bog i serien. Mange elever går hvileløse omkring, fordi de ikke kan finde en bog, som “de gider læse”. Kun elever, som selv har opdaget værdien og glæden ved at læse, går fra biblioteket med en stabel af bøger under armen.Sådan ville det ikke være gået, hvis en dygtig skolebibliotekar havde været til stede. For det første havde bibliotekaren sørget for, at lokalet var udsmykket med sjove plakater/tegninger/boganmeldelser, som hun har modtaget, da hun udskrev en konkurrence. Flotte inspirerende bog-udstillinger havde hun sørget for. Når 5.klassen kom ind på biblioteket, havde hun først samlet eleverne til et lille temaoplæg og en præsentation af nye spændende og alderssvarende bøger. Derefter ville hun være omgivet af en sværm af elever, som ønskede hendes hjælp til at finde en bestemt bog. “ Nørderne” havde brug for en fagbog. Nogle elever vil også bede hende om forslag til en ny bog eller en ny genre, som hun kunne forestille sig ville være noget for dem. Bibliotekaren kendte jo eleverne og kunne ofte huske, hvad de har læst tidligere. Endelig ville hun også have blik for de elever, som bare pjattede og snakkede uden at lede efter en bog. Dem gik hun hen til og motiverede. Til sidst stillede eleverne op på en række og “ bibbede” bøgerne ud, for det måtte de gerne selv. På mange skoler er bibliotekaren blevet sparet væk eller hun har fået så få timer på biblioteket, at der kun er tid til at samle bøger ind og sætte dem på hylder. Mon dette kan være en medvirkende årsag til skoleelevers dårlige læseresultate i PISA