Skal ordblindetestning afvikles ?

Er det tid til vi stopper med at teste for ordblindhed?

Testen har vist sig ikke at være retvisende trods alle anstrengelser.

Ordblindhed er ikke ordblinde elevers største problem. Det er lavt selvværd, manglende læring og inklusion.

Jeg har i mange år som læsevejleder arbejdet med ordblinde elever og de seneste 7 år i en læseklasse for ordblinde.

Jeg har været med fra første færd, da den digitale ordblindetest blev indført i 2015. Det var fantastisk, for nu kunne vi få en mulighed for at udpege de ordblinde elever blandt øvrige læsesvage elever.

Ordblindetesten består af tre tests, hvor de to første udelukkende er med vrøvleord. Ordblindhed viser sig nemlig ved, at eleven ikke kan forbinde bogstaverne med deres lyde og dermed danne syntesen til et ord.

I starten handlede det om at få udpeget disse elever, for så skulle de have en IT-rygsæk stillet til rådighed: PC og scannerpen. Det kostede penge.

Imidlertid har ordblindetesten vist sig ikke at være entydig nok, så der er løbende lavet justeringer:

• først måtte elever på alle klassetrin blive testet, endda flere gange,

• så var det kun elever i på 4. årgang

•  senere indskærpet til månederne marts, april, maj, juni,

• så måtte eleverne kun testes 1 gang i hele skoleforløbet

• senest kan elever testet på 3. årgang få tilladelse til at blive testet igen.

Vi læsevejledere, som arbejdede med ordblindetesten, opdagede alle udfordringerne med testen. Først og fremmest problematikken med de ”gule” elever. Det var dem, hvis resultat lige sneg sig op over grænsen for ordblindhed. De har stadig svært med bogstav/lyd-forbindelsen, men de kunne ikke få hjælpemidler stillet til rådighed. Vi havde problemer med elever, som underpræsterede i testen for at opnå ordblindehjælpen og vi havde elever, som ikke var udholdende nok til koncentreret at gennemføre hele testen.

I undervisningen fik prædikatet ordblind også alvorlige bivirkning – eleverne anså sig selv som ” svage” og underpræsterede. Klassen skal skrive en stil på to sider, ” må jeg ikke nøjes med  kun at skrive en halv side, for jeg er jo ordblind”.  Når man skal skrive en stil, er det ikke stavning, som er vigtigt, men derimod fokuseret tankegang, sproglig formulering og disponering af teksten. Det lærer man ikke meget af på en halv side.

Nu spørger jeg: Hvad skal vi bruge testen til? Der er mange andre elever end de ordblinde, som har svært ved at læse og skrive, men i dag er teknologien så langt fremme, at man kan indtale tekster og få alting læst højt. Den teknologi skal stilles til rådighed for de elever, som ikke gør fremskridt i indskolingen, for så kan de fokusere på den faglige indhold og læring. Lærerne kan stille krav til dem på lige fod med klassens øvrige elever. Vil det være snyd? For mig at se er der stadig masser at lære for at blive SUPERBRUGER af teknologien. Læsesvage (uanset årsagen) skal jo fortsat bruge den under uddannelse og i deres voksenliv, så de ikke bliver begrænsede i deltagelse i samfundet.

Den største udfordring for skolerne vil dog stadig være at skaffe eleverne et roligt rum til indtaling af deres tekster, i stedet for at de skal sidde  på skolens gange.