Frilæsning betyder ikke, at læreren har fri, men får meget travlt.

Det er supervigtigt, at klasser får tid i skolen til at læse i selvvalgte bøger. Når der bliver stille i klassen og eleverne går i gang, sker der andet, end hvad læreren opdager siddende oppe ved katederet. Nogle elever vender bladene i bogen og lader som de læser. Nogle laver noget andet i smug. Nogle læser uden at forstå, hvad de læser. Nogle elever springer ord over, som de ikke forstår.

Derfor er det vigtigt, at læreren er på banen.

Indledningsvis husker man eleverne på at se bogens forside og bagside på en ny bog, fordi der er information til for-forståelsen.

Derefter siger man til eleverne, at de skal række hånden op, hvis der er ord, de ikke kan læse eller forstå. (Hvis de har lært at bruge en ordbog, opfordres de til at slå ord op.)

 Dernæst går læreren rundt til hver enkelte elev og beder dem om at læse et lille stykke af teksten højt. På den måde får læreren indsigt i elevens afkodning og flow i læseprocessen og også om eleven forstår, hvad han/hun læser. Ellers skal bogen byttes om. Det er spild af tid at forsøge at læse en tekst, som eleven alligevel ikke forstår.

Altså

• læreren skal både svare på spørgsmål fra oprakte hænder 

• nå at læse med så mange elever som muligt.

Hvorfor?

Det betyder rigtig meget for den enkelte elev, at læreren viser sin opmærksomhed, det giver motivation til fortsat at træne læsning.

Læreren selv får rigtig meget information om, hvad eleverne faktisk kan. Jeg er selv blevet overrasket både positivt og negativt, når jeg har haft frilæsning på denne måde med mine klasser.

Prøv det og gør dine egne opdagelser.