Skaden skete med lov 409.

Om manglende feedback.

Skaden skete med lov 409, reduktion af lærerens forberedelsestid.

Ikke alene gik det ud over lærerens tid til at forberede undervisningslektionerne , men også tiden til at rette elevers opgaver og arbejdshæfter.

I dag ligger u-rettede kopiark i elevernes skuffer eller sammenkrøllede i skoletaskerne. Arbejdsbøger har ingen tegn på, at læreren har set, hvordan eleven har løst opgaven.

Det er alvorligt, for lærerens personlige feedback er en af de vigtigste motivationer for eleven til at være i læring. Hvor mange opgaver har en elev lyst til at blive ved med at lave, hvis læreren ikke opdager, om han/hun har gjort det rigtige eller bare har skrevet ”bussemand”.

Lige så vigtigt:  læreren får ikke viden, om eleverne faktisk har forstået, hvad der er blevet undervist i. Jeg er selv som lærer blevet overrasket ved at opdage, at det stof, som jeg troede var indlært, stadig ikke var forstået af nogle af eleverne, og jeg har måttet regulere min undervisning.

For at kompensere for lærernes manglende forberedelse blev læringsportaler udviklet. Eleverne løser digitale opgaver som automatisk bliver rettede. Bagefter kan læreren få en oversigt over klassens samlede præstation, men ”det er ikke godt nok”, for der er ingen direkte dialog mellem den enkelte elev og læreren.

Jamen - kan eleverne ikke lære noget af de digitale læremidler, kan man spørge. Lad mig give et eksempel: Jeg skulle hjælpe en elev i 6.klasse, som klarede sig dårligt i stavetesten. Han viste mig det program, som blev brugt i klassen til stavetræning. En sætning, hvori der manglede et ”staveord”, som eleven skulle skrive: Chauffør, restaurant, kompromis osv. Naturligvis kunne han ikke stave ordene rigtigt. Maskinen viste rødt, hvorefter det rigtige ord fremkom. Videre til næste sætning. Jeg spurgte ham, om han havde fået en liste med de ord, som opgaven forventede, man skulle kunne stave og fik svaret nej. Altså har elever med fotografisk hukommelse nu lært at stave til chauffør, og alle andre har intet lært.

Der findes mange gode og spændende portaler, men de giver ofte mulighed for eleven til at udtænke strategier på rigtige besvarelser uden at eleven nødvendigvis har tilegnet sig den faglige stof og  læreren opdager ikke ”snyd”.

Derfor skal tid til lærerens retteopgaver tilbage. Det kan være et stort arbejde at rette en klasses opgaver, men fordelene er mange

1.      Når lærerens feedback indeholder anerkendelse, styrker det lærerens individuelle relation til eleven. Mange elever vil gerne gøre deres lærer glad.

2.      Læreren får autoritet, som den der styrer indlæring.

3.      Feedback, som påpeger fejl, som eleven selv skal rette, forstærker elevens i læring.

4.      Eleven oplever meningsfuldhed, og oplevelsen af at blive dygtigere.

5.      Hvis læreren sørger for, at feedbacken er inden for elevens læringszone, vil eleven bevare lysten til fortsat læring. Læreren samler ikke på perfekte opgaver.

6.      Læreren får selv løbende feedback på effekten af sin undervisning.

Når læreren igen får tid til at give elever feedback på deres indsats, vil han/ hun igen være autoriteten i klasseværelset, de enkelte elever vil føle sig set og hørt af læreren og skolegang bliver igen meningsfuldt for alle.