Box A og Box B -metoden
- Anne-Birgitte Hvilsom Jespersen
- 22. sep.
- 2 min læsning

Den er ret simpel, men det er vigtigt, at alle parter forstår, hvad den går ud på og respekterer reglerne
Det første, der skal ske, er at sende alle tilskuere væk. De er der ofte, fordi de vil ” støtte” den ene part i konflikten og forhindre, at han/hun får skæld ud. Det er yderligere en grund til, at alle skal vide, hvad boxA og boxB metoden går ud på.
Derefter tildeler den voksne de to parter box A og box B. Når der åbnes for box A, bliver der lukket for box B. Det betyder, at personen i box B kun skal lytte og ikke må kommentere på noget. (skænderiet skal ikke fortsætte foran den voksne).
Den voksne beder personen i box B om at fortælle, hvad der er sket set fra hans/hendes synspunkt.
Den voksne stiller spørgsmål, indtil han/hun kort kan gengive, hvad personen i box A har fortalt og denne kan bekræfte gengivelsen.
Herefter bliver der lukket for box A og åbnet for box B, hvor dialogen gentages.
Formålet er, at de to stridende parter får ro til at tænke sig om, og får lyttet til den andens version konflikten.
Mange gange har jeg oplevet, at konflikten herefter pludselig går i opløsning, fordi parterne opdager, at den er opstået af en misforståelse.
Andre gange skal der mere samtale til og parterne kan stadig være uenige. Derfor skal konflikthåndteringen målrettes: Hvad kan vi gøre anderledes, næste gang en lignende situation opstår, og det skal begge parter hver især svare på.
Nogle gange opstår der forsoning, og nogle gange sker det ikke lige sker på stedet, men konflikten er stoppet og parterne går hver til sit og har fået noget at tænke over.
Generelt er det godt at lave konflikthåndteringen kort efter at den er opstået, men nogle gange er parterne så ophidsede, at de ikke kan bringes sammen. Den voksne sørger for at parterne er adskilt og kan indlede med, at udspørge parterne uden den andens tilstedeværelse. Det er dog stadig vigtigt, at parterne bliver bragt sammen, når de begge er kølet af og parate til at møde den anden i box-forløbet.
Jeg har lavet en PowerPoint, som man som lærer kan vise i klassen. Den er lavet med sjove illustrationer, tekst og tale på de enkelte slides. Den er beregnet til at blive afbrudt undervejs, fordi der er små øvelser for eleverne undervejs. I det hele taget er det vigtigt, at man som lærer giver plads til klassens input og drøftelse af aktuelle problemstillinger.
Til sidst har jeg nogle idéer til træning af håndteringer af konfliktsituationer. Man kan gøre det med tegninger med talebobler.
Tegn en konflikt, som håndteres forkert, og tegn derefter den samme konflikt, der håndteres rigtigt.
Træningen kan også være små dramastykker i smågrupper. De tager mere tid og kan være sværere at styre.
Jeg har lavet en PowerPoint, som man som lærer kan vise i klassen. Den er lavet med sjove illustrationer, tekst og tale på de enkelte slides. Den er beregnet til at blive afbrudt undervejs, fordi der er små øvelser for eleverne. I det hele taget er det vigtigt, at man som lærer giver plads til klassens input og drøftelse af aktuelle problemstillinger.
PowerPointen er gratis og du kan få den tilsendt, hvis du skriver din e-mail-adresse til mig i kontaktfeltet.


jeg vil gerne modtage din powerpoint :-) aml@dafolo.dk